FREQUENTLY ASKED QUESTIONS

Introduktion

På denne side kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om SoccerZoom.

Generelt

Hvad er SoccerZoom?

SoccerZoom er en træningsplatform for trænere og spillere, som hjælper disse med at skabe bedre, mere varieret og mere effektiv fodboldtræning. Formålet er at forbedre fodboldtræning væsentligt og styrke spillerudviklingen i bredde- og eliteklubber.

Hvem kan bruge SoccerZoom?

SoccerZoom kan benyttes både af individuelle trænere og af fodboldklubber i alle størrelser. Som træner kan du benytte systemet for at spare tid og skabe bedre træning for dine spillere.

Klubber kan bruge SoccerZoom til at skabe en rød tråd sportsligt på tværs af årgange og niveauer og derigennem fastholde nuværende spillere og tiltrække nye spillere.

Hvorfor skal jeg købe en træningsplatform?

Fodbold skal være sjovt og udfordrende – ellers begynder spillere såvel som trænere at finde andre klubber eller andre fritidsaktiviteter. Planlægning af gode træningspas er tidskrævende og med SoccerZoom sparer du meget tid samtidig med, at din træning bliver bedre og sjovere for spillerne.

Klubberne slås med at fastholde spillere som at tiltrække nye spillere. SoccerZoom er nøglen til mere varieret og udbytterig træning. Fastholdes blot én spiller per hold er investeringen betalt hjem!

Priser

Hvad koster det at bruge SoccerZoom?

SoccerZoom tilbyder to forskellige abonnementstyper. De to abonnementer kan bruges alene eller kombineres.

Trænerlicens: giver én træner adgang til at benytte SoccerZoom for sine hold og kan købes både af individuelle trænere og af klubber. Det koster 999 kr. inklusiv moms pr. træner om året.

Spillerbaseret licens: giver en hel årgang i en klub adgang til at benytte SoccerZoom for trænere, hjælpetrænere, og årgangsansvarlige. Desuden kan spillere og forældre få adgang så spilleren kan være velforberedt. Det koster 99 kr. inklusiv moms pr. spiller om året.

Du kan læse mere om vores abonnementer under Priser.

System

Kommer der løbende nye funktioner?

Ja! SoccerZoom er i konstant udvikling, og derfor bliver der løbende tilføjet endnu flere funktioner til vores system. På vores roadmap kan du se hele SoccerZoom’s seneste tilføjelser samt se hvilke funktioner, som er i støbeskeen.

Er mit kodeord til SoccerZoom’s browser version og mobilapp det samme?

Ja, du benytter den samme bruger og samme kodeord uanset om du tilgår systemet fra browser eller fra app.

Sikkerhed

Er det sikkert at bruge SoccerZoom?

SoccerZoom overholder alle gældende regler for kryptering og sikrer dine oplysninger mod potentielle indtrængere.

Hvor opbevarer SoccerZoom fysisk mine data?

SoccerZoom afvikles på servere i Amazon Web Services og disse befinder sig indenfor EU (Frankfurt, Tyskland og Irland).

Hvad gør SoccerZoom i forhold til GDPR og databehandleraftale?

SoccerZoom overholder nøje kravene til GDPR, og vi har gjort det let for vores kunder at etablere en databehandleraftale. Se mere om GDPR her.

Kan andre se mine personlige oplysninger?

Svaret er nej. Dine private digitale data er beskyttet af kodeord, som kun du kender. Selv vore udviklere og driftsansvarlige har ikke adgang til dine private data.

Opstart

Hvad skal jeg gøre for at komme i gang med SoccerZoom?

Hvis du er individuel træner:

  • Du skal registrere dig på hjemmesiden og bede om et 14-dages prøveabonnement
  • Kan åbne SoccerZoom på din mobilbrowser og bruge funktionen ”Føj til hjemmeskærm” for at lave et ikon for SoccerZoom.
  • Ved brug af din email samt dit selvvalgte kodeord er du nu klar til at bruge SoccerZoom på web og mobile apps
  • Du opretter dit / dine hold under Holdadministration
  • Du kan eventuelt oprette spillere, enten manuelt eller via import fra Holdsport / Kampklar
  • Under Træningsplanlægning kan du planlægge hele din sæson på nogle få minutter og så er du træningsklar!

Hvis du er en klub, skal du oprette hold, trænere samt andre roller (såsom årgangsansvarlige og administratorer), importere spillere fra eksisterende systemer, og så kan trænerne gå i gang med træningsplanlægning og udførelse. For et mindre beløb hjælper vor konsulent jer godt i gang.

Pensum & øvelser

Hvad består SoccerZoom’s fodboldpensum i?

SoccerZoom opererer med 32 læringstemaer (f.eks. Pres, Spark – Inderside og Hovedspil) og dækker 15 årgange fra U6 over U19 til Senior. Indenfor hver årgang benyttes tre niveauer (Begynder, Øvet, Elite) mens Senioraldersklassen har to niveauer (Amatør, Elite). Indenfor hver årgang har vor erfarne trænere defineret hvilke læringstemaer, som skal trænes, hvor intensivt og med hvilke intervaller hvert læringstema skal trænes, samt hvilke læringstemaer, som skal omfattes af intensive træningsforløb (makro-cyklus’er). Desuden er træningspassenes opbygning defineret for hver årgang.

SoccerZoom’s pensumbaserede tilgang til træning betyder i praksis, at spillerne trænes i de læringstemaer, som de er klar til, mentalt og motorisk. Desuden vil træningen over tid bygge på foregående træning, således der skabes en ’rød tråd’ på tværs af årgangene, læringsmæssigt.

For spillerne vil træningen opleves som udfordrende og spændende, men ikke for svær og heller ikke for nem.

Hvorfor bruger I animationer i SoccerZoom til at vise øvelser, når andre bruger videooptagelser?

Vi tror, at animerede øvelser er lettere at forstå for en træner end videofilmede øvelser. Dette gælder især hvor mere end 6-8 spillere deltager i øvelsen. For sådanne øvelser af højere kompleksitet er animationer bedre til at illustrere og vise et flow i øvelsen.

Hvad bruger SoccerZoom de tekniske videoer til?

Animationer har deres begrænsninger når de kommer til illustration af tekniske spilelementer, såsom finter, vendinger og lignende. Her har brugeren behov for en videooptagelse i høj opløsning og langsom gengivelse for at se præcis hvorledes en given bevægelse skal udføres. SoccerZoom har p.t. 27 videoer til illustration af finter og vendinger.

Integrationer

Hvordan importerer jeg spillere fra Holdsport eller Kampklar?

Du kan importere dine spillere fra dit foretrukne klubadministrationssystem, f.eks. Holdsport eller Kluboffice / Kampklar, direkte ind i SoccerZoom.

Det er meget simpelt: Du vælger ‘eksportér spillere’ i dit nuværende system og gemmer filen på din computer. I SoccerZoom vælger du, hvilket system spillerdata kommer fra, og herefter vælger du filen. Så får du fremvist dine spillere før import, således at du har mulighed for at fravælge eventuelt irrelevante spillere. Og så er du færdig.